Forside Oplevelser Øerne omkring Sydfyn
Rundt omkring Faaborg og Sydfyn er der mange smukke øer man kan besøge, vi vil komme med et par forslag til nogle af de mest specielle som man sagtens kan gøre på en enkel dag.
Lyø og Avernakø ligger i det sydfynske øhav. Avernakø er meget langstrakt,og var oprindelig 2 øer, Avernakø og Korshavn. De er nu forbundet med en dæmning. Færgen, der sejler til Avernakø, betjener også øen Lyø. Man sejler fra Faaborg Havn og sejlturen tager 30 minutter i direkte rute. Over Lyø varer turen 1 time og 10 minutter. Man kan tage bilen med. Færgen sejler hele dagen.
Bjørnø er en af de mindste øer i det sydfynske øhav. Man kan spadsere rundt langs kysten på et par timer.
Helnæs er en utrolig spændende halvø at besøge. Der har levet mennesker på Helnæs siden stenal-deren. Fem gravhøje ligger markant i landskabet på bakkerne syd for Maden. Helnæs er nævnt første gang i 1231 i formen Hælghænæs, der betyder “hel¬lige næs”. Kører du ad den smalle vejdæmning ud til Helnæs, møder du et imponerende landskab.
Tåsinge blev landfast med Fyn i 1966 da Danmarks første søjlebro blev bygget i en højde af 40 meter over havet. Denne højde gør udsigten fra broen – enten ned over Svendborg by eller ud over øhavet i vest – til en mageløs oplevelse. Og når man er kommet dertil skal Valdemar Slot også opleves.
Ærø, den største attraktion på Ærø er naturen i sig selv.
Få den perfekte overnatning, afhold den fedeste fest eller det bedste kursus hos Lundsgaard!
Lundsgaard er en oase fyldt med atmosfære, hyggelig have og i landlige omgivelser. Alle vores værelser og ferielejligheder er individuelt indrettet.
© 2025 lundsgaard.dk
CVR: 31682606
Designet af Aveo.dk